Dobbeltdyne til helårsbrug
Der er stor forskel på de typer helårsdyner, der er på markedet. Dynerne kan være lette eller tunge, lune eller varme, og så kan de have fiberfyld, naturfyld eller være fremstillet af silke. Før du investerer i en dobbeltdyne til helårsbrug, er det en god idé at gøre dig klart, hvilken type dyne du foretrækker.
Hvis du holder af at sove varmt om natten, skal du vælge en varmere dyne, end hvis du sædvanligvis ligger og sveder om natten. Det er heller ikke sikkert, at du og din partner har samme kropstemperatur, så hvis I går efter en dobbeltdyne, er det en god idé at finde et kompromis, I begge kan leve med.
Helårs dobbeltdyner og bæreevne
Jo højere bæreevne en dyne har, jo bedre er dens isoleringsevne, og jo varmere er den. Du bør gå efter en bæreevne på min. 10, hvis du gerne vil have godt med varme om natten, mens mindre kan gøre det, hvis du har det meget varmt om natten.
Helårs dobbeltdyner og allergi
Det er med helårsdyner som med sommer- og vinterdyner, at de kan være hjemsted for en hel del husstøvmider, hvis de ikke bliver luftet og vasket med jævne mellemrum. Med mindre altså, at dynen er lavet af silke, som er antibakterielt, og hvor husstøvmider ikke kan leve. Derfor er det vigtigt at huske at vaske dynen et par gange om året ved 60 grader eller højere (husk først at tjekke, om den kan tåle det – særligt vigtigt, hvis der er tale om dyner med naturfyld), så husstøvmiderne bliver slået ihjel.
Det er en myte uden hold i sandheden, at dyner med naturfyld ikke er gode til allergikere – du skal som nævnt blot sikre dig, at de kan vaskes på 60 grader eller mere, så er der ingen problemer. De fleste danskproducerede dyner er i øvrigt allergivenlige også er de certificeret.